SOUSVILDERE


Slow and steady wins the race


  • Hvad er sous vide?
  • Tider & temperaturer
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Grøntsager
    • Æg
  • Opskrifter
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Tilbehør
  • Nyheder
  • Kontakt

OSSO BUCO



Osso Buco (kalveskank) betyder "knoglens hul" på italiensk, og er et fantastisk godt stykke kød, der indeholder en helt utrolig smag. Det er en smule dyrt og er derfor noget man skal behandle forsigtigt, og detfor er det en perfekt kandidat til sous vide. Det tager lang tid at tilberede - 2 hele dage i vandbadet! - men udbyttet er fænomenalt.



Opskrift (2 personer)



Du skal bruge



2 stykker kalveskank med ben (2-3 cm tykke)

1 dåse flåede tomater

2 deciliter oksebouillon

1 deciliter god kraftig rødvin

1 stort løg

2 fed hvidløg

2 stænger bladselleri

2 store gulerødder

2 lauerbærblade

1 økologisk citron

Salt

Peber



Tider & temperaturer



Forberedelse: 25 minutter

Temperatur: 61 grader

Tid i sous vide: 48 timer



Fremgangsmåde



Klargør dit vandbad og indstil din sous vide til 61 grader.


Hak løg, bladselleri og gulerødder i små fine tern. Hak hvidløget fint.


Klip Osso Bucoen i kanten 3 steder så du undgår at kødet "krøller" når det steges færdig til sidst (Forestil dig at kødet er et ur og skær klokken 12, 4 og 8).
​

Krydder din flanksteak godt med salt og peber på begge sider og vakkumér den sammen med flåede tomater, løg, hvidløg, bladselleri, gulerødder, lauerbærblade, oksebouillon og rødvin.

Placér kødet i vandbadet og sæt timeren til 48 timer. Hold løbende øje med vandstanden og tilføj yderligere væske hvis det bliver nødvendigt. Du kan med fordel overdække vandbadet for at minimere fordampningen.


Færdiggørelse


Forvarm en ovn til 250 grader cirka 20 minutter før servering. Indstil ovnen til grill (varme ovenfra).


Når de 48 timer er gået tager du posen op af vandbadet og flytter kødet til en bageplade med bagepapir. Dup kødet tørt med køkkenrolle men vær forsigtig, det er meget mørt på nuværende tidspunkt! Saucen bliver i posen indtil videre.

Smid kødet i ovnen og giv det cirka 5 minutter på hver side indtil de er gyldenbrune og har fået en god stegeskorpe.


Imens Osso Bucoen steger færdi i ovnen tilbereder du saucen.


Hæld væsken fra posen over i en pande. Fjern det fedt som har samlet sig med en ske og smid det ud. Bring saucen i kog over medium/høj varme og lad den simre indtil den bliver tyk (test det med en ske - når saucen nemt klistrer til bagsiden uden at glide af er den færdig). Smag til med salt, peber og citronsaft.


Serveres med kartoffelmos eller mos af andre rodfrugter - eller eventuelt "alla Milanese" samme med en lækker risotto. Se opskrifter på tilbehør nedenfor.


Velbekomme.



Går godt sammen med...



Kartoffelmos



Verdens Nemmeste Brød



Risotto


SE ALT VORES TILBEHØR >>
SOUSVILDERE

Slow and steady wins the race

Website by



Boiskouv Consulting