SOUSVILDERE


Slow and steady wins the race


  • Hvad er sous vide?
  • Tider & temperaturer
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Grøntsager
    • Æg
  • Opskrifter
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Tilbehør
  • Nyheder
  • Kontakt

okseculotte



Okseculotte er fint og magert kød, der hurtigt bliver tørt hvis det håndteres forkert - derfor er det en perfekt udskæring til sous vide. Det er en relativt billlig udskæring, men tilberedt ordentligt og tålmodigt bliver det blødt og lækkert, og kan sagtens give en oksemørbrad kamp til stregen.



Opskrift (4 personer)



Du skal bruge



1 Okseculotte á 800-1.000 gram

5 stilke frisk timian

2 lauerbærblade

Hvidløgspulver

Akaciehonning

Salt

Peber

Smør til stegning



Tider & temperaturer



Forberedelse: 30 minutter

Temperatur: 56 grader

Tid i sous vide: 8 timer



Fremgangsmåde



OBS: Man kan med fordel forberede okseculotten dagen i forvejen og lade den ligge natten over vakuuméret sammen med marinaden - det bliver den kun bedre af.


Klargør dit vandbad og indstil din sous vide til 56 grader.​

Rens okseculotten for det værste fedt på undersiden, og rids fedtsiden i tern (pas på at du ikke skærer helt ned i kødet!).


Smør culotten ind i akaciehonning, krydder godt med salt, peber og hvidløgspulver og kom i en sous vide pose sammen med timian og lauerbærbladene.


Vakuumér og placér posen i vandbadet og indstil timeren til 8 timer.​


Færdiggørelse


Når de 8 timer er gået tager du culotten op af vandbadet og ud af posen. Dup det helt tør med køkkenrulle (dette er et meget vigtigt for at opnå en god stegeskorpe!).


TIP: Gem væsken fra posen. Det kan bruges til en lækker sauce. Se opskrifter nedest på siden.


Varm en god klat smør på en pande ved så høj temperatur som overhovedet muligt. Når smørret er smeltet kommer du culotten på med fedtsiden vendt op og giver den 1-2 minutter så den får stegeskorpe på undersiden. Brug en tang til at holde stegen så du kan brune den på siderne også.


Vend nu culotten så fedtsiden vender ned imod panden og steg indtil okseculotten har fået en god stegeskorpe og en dejligt sprød sværd. Det burde ikket tage mere end et par minutter.


TIP: Lad være med at flytte for meget rundt på kødet når det først er på panden - det går ud over stegeskorpen! Så længe du sørger for at der er nok fedtstof på panden så brænder det ikke på. Bare rolig.


Kødet har ikke behov for at hvile, så du kan servere med det samme.


Skær gode, tykke skiver og servér sammen med en god sauce, en kartoffel og hvad du ellers lige har lyst til. Find lidt inspiration i bunden af siden.


Velbekomme.



Går godt sammen med...



Pebersauce



Bearnaise Sauce



Pommes Frites



Sweet Potato Mos



Kantareller i Flødesauce


SE ALT VORES TILBEHØR >>
SOUSVILDERE

Slow and steady wins the race

Website by



Boiskouv Consulting