Klargør dit vandbad og indstil din sous vide til 65 grader.
Krydder kyllingebrysterne godt med salt og peber og kom dem i en sous vide pose. Skær den ene citron ud i fine, tynde skiver og fordel på dem alle lårene, kom de 4 stilke frisk estragon i og vakuumér.
Placér posen i vandbadet og indstil timeren til 2-4 timer alt efter hvor meget tid du har til rådighed.
Færdiggørelse af marinade
Imens kyllingen hygger sig i sous viden laver du marinaden.
Kom 2 spsk. citronsaft og 1 tsk. citronskal i en stor skål. Tilføj mayonnaise, dijonsennep, finthakket estragon, persille, purløg, finthakket rødløg, finthakket bladselleri og finthakket hvidløg. Rør godt rundt og stil derefter på køl.
Færdiggørelse
Når de 2-4 timer er gået tager du posen op af vandbadet. Den skal ikke åbnes endnu!
Smid posen i en skål med iskoldt vand (brug masser af isterninger hvis du har det, ellers lad skålen stå under rindende vand). Den skal køles helt ned, så lad det stå i mindst 10-15 minutter.
Når kyllingebrysterne er kølet ned tager du dem ud af posen, og fjerner skind, estragon stilke og citronskiver.
Skær nu kødet ud i små, mundrette stykker og vend kødet i marinaden.
Smag til med salt og peber, og tilføj mere mayonnaise, dijonsennep og citronsaft hvis du føler det mangler.
Servér med lidt grøn salat eller som fyld i en sandwich.
Velbekomme.