SOUSVILDERE


Slow and steady wins the race


  • Hvad er sous vide?
  • Tider & temperaturer
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Grøntsager
    • Æg
  • Opskrifter
    • Okse- & Kalvekød
    • Svinekød
    • Lammekød
    • Fjerkræ
    • Fisk
    • Tilbehør
  • Nyheder
  • Kontakt

Côte de boeuf



Côte de boeuf - bøffernes konge - er noget af det ypperste man kan smide i sin sous vide. Det er dybest set en kæmpe RIbeye Steak med ben, men smagen er meget karakteristisk, og tilberedt ordentligt bliver kødet mørt som smør og smagfuldt som meget få andre udskæringer.



Opskrift (2 personer)



Du skal bruge



1 Côte de boeuf á 500'ish gram

5 stilke frisk timian

2 fed hvidløg

Salt

Peber

Smør til stegning



Tider & temperaturer



Forberedelse: 10 minutter

Temperatur: 55 grader

Tid i sous vide: 5 timer



Fremgangsmåde



Klargør dit vandbad og indstil din sous vide til 55 grader.​

Krydder din côte de boeuf godt med salt og peber, vakuumér, placér posen i vandbadet og indstil timeren til 5 timer.

​

Færdiggørelse


Når de 5 timer er gået tager du kødet op af vandbadet og ud af posen. Dup det helt tør med køkkenrulle (dette er et meget vigtigt for at opnå en god stegeskorpe!).


TIP: Gem væsken fra posen. Det kan bruges til en lækker sauce. Se opskrifter nedest på siden.


Varm en god klat smør på en pande ved så høj temperatur som overhovedet muligt. Når smørret er smeltet smider du frisk timian og hvidløg snittet i skiver på panden og lader det stege med i et minuts tid.


Kom côte de boeufen på panden og giv den en god stegeskorpe. Brug en tang til at holde stegen så du kan brune den på siderne også. Brug en ske til løbende at overhælde bøffen med det lækre hvidløgs/timian smør fra panden.

Skær kødet ud i gode, tykke skiver og servér sammen med en god sauce, en kartoffel og hvad du ellers lige har lyst til. Find lidt inspiration i bunden af siden.


Velbekomme.



Går godt sammen med...



Rødvinsglace



Bearnaise Sauce



Hasselback Kartofler



Smørstegte Pastinakker



Bønnesalat med Feta og Rødløg


SE ALT VORES TILBEHØR >>
SOUSVILDERE

Slow and steady wins the race

Website by



Boiskouv Consulting